
Psykoterapi i Nordsjælland
- når livet ikke blev, som du havde håbet
Jeg tilbyder psykoterapi til dig, der står et følelsesmæssigt svært sted i livet, fx efter infertilitet, sorg, tab, stress eller en stor livsforandring.
Sammen skaber vi plads til det, der er svært, så du kan forstå det, du mærker, og finde en vej, der giver mening for dig.
Psykoterapi i Espergærde,
Nordsjælland og online
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Nogle perioder i livet kan være svære at stå alene i. Jeg har særligt fokus på at hjælpe dig, når du oplever sorg, infertilitet, stress eller står midt i en større livsforandring.
Sorg & tab
Når du har mistet noget vigtigt og har brug for et sted at være med det, der følger.
Infertilitet
Når ønsket om et barn, fertilitetsbehandling eller barnløshed fylder mere, end du havde forestillet dig.
Stress & livsforandringer
Når livet har ændret sig, og du mærker, at det er blevet sværere at være i det, der før fungerede.

Mød Jessie -
psykoterapeut i Nordsjælland
Psykoterapeut, stress coach & sorgvejleder
Jeg har altid været optaget af mennesker.
Af det, der sker under overfladen, når livet bliver svært og af hvad der skal til, for at vi igen kan mærke os selv.
Siden 2011 har jeg arbejdet tæt med mennesker i forskellige livssituationer. Jeg har mødt mennesker, der stod midt i stress, sorg, arbejdsløshed, livsforandringer og fertilitetsforløb, og gennem årene har jeg fået en særlig kærlighed til det arbejde, der handler om at hjælpe mennesker, når livet har slået en revne. I dag arbejder jeg som emotionsfokuseret psykoterapeut med særligt fokus på sorg, infertilitet, stress og større livsforandringer.
Jeg er ikke den terapeut, der sidder med alle svarene. Jeg er nysgerrig på dig. På det, du mærker, det du længes efter, det du måske har mistet og på det, du endnu ikke helt har fundet ord for.
For mig handler terapi ikke om at blive en anden. Det handler om at komme tættere på den, du egentlig er.

"Jeg har gennem årene haft mange online-samtaler med Jessie alt efter behov, og hver eneste gang har jeg følt mig grebet og lidt lettere bagefter. Uden Jessie havde jeg ikke haft mig selv med på hele rejsen. Derfor vil jeg anbefale alle at søge hendes støtte - det føles som et online kram og en omsorg, der er uvurderlig under fertilitetsbehandling."
- Maiken
"Det har været dybt hjælpsomt for mig, at Jessie bruger sin egen kropslige resonans til at spejle mine oplevelser. Når hun viser, at mine ord og min tilstedeværelse bevæger noget i hende, mærker jeg mig selv som betydningsfuld og virkelig set.
Den form for nærvær, som ikke kun ligger i ordene, men også kan mærkes kropsligt og i hele systemet, har gjort vores relation særlig tryg og ægte. Det rørte mig dybt at opdage, hvor kraftfuldt det er at blive spejlet på den måde, især fordi jeg ikke fik det i min relation til min mor."
- Trine